Fjedervognen fra Vang Mark

Fortalt og doneret af Karen og William Christensen

Karen og William Christensen, Vang Mark

Fjedrevognens historie fortalt af Karen Christensen

Mine bedsteforældre Maren Kirstine og Sivert Edward Laurits Christensen+ 8 børn, flyttede fra Nr. Sundby i 1916 til Vang mark.

Ved den lejlighed blev denne vogn brugt. Jeg har ladet mig fortælle, at nogle af børnene sad pa flyttelæsset. Senere blev vognen flittigt brugt når familien drog til Kirke i bakkerne. Altså Sulsted kirke.

Det sidste jeg har viden om er, at vognen blev brugt ved en tur til Store Vildmose for at se til tørvene. Det kunne være om de var tjenlige til at hente hjem. Dog er den ikke blevet brugt til tørvetransport, det havde de arbejdsvogn til. Denne episode var i 1948. Grunden til at jeg ved dette er, at der var en feriedreng med og han var på dette tidspunkt 6 år.

Da vi blev gift i 1991, blev vognen “shinet  up”, vasket og smurt. Derefter blev den pyntet og brugt til opsats. Herefter  blev bryllupskage desserten anbragt på vognen.

Mange minder knytter sig til vognens liv. Den er blevet passet godt på og har altid stået i laden.

Doneret af William og Karen K. Christensen Vang mark Vestbjerg.