Vaskedag

Vaskebræt og balje. Gennem flere hundrede år havde husholdningerne vaskedage, hvor tøjet blev overhældt med vand og sæbelud, kogt i en gruekeddel og skrubbet på et vaskebræt og siden skyllet. Det var et utrolig hårdt arbejde især om vinteren, hvor kvindernes hænder blev frostsprængt af det kolde vand og hudløse af den stærke lud. Vaskevuggen. Fra cirka 1870 og frem kom der en række opfindelser, som gjorde storvasken lettere. Det var blandt andet vaskevuggen der blev opfundet og afløste vaskebrættet. En vaskevugge er en stor trævugge med en bevægelig indre del, hvor tøjet vaskes mellem de bevægelige dele. Det fik kvindernes hænder ud af det kolde vand. Denne vaskemaskine blev brugt …

Læs mere

Freja vaskemaskine

Jothinus Thomsen startede i Vadum som bødker i 1899, og i 1901 producerede han den første vaskemaskine under navnet “FREJA“. Det blev starten på en produktion som senere blev udvidet med tøjruller under samme navn. Der blev i årene op til afviklingen af fabrikken i 1955 produceret ca. 60.000 enheder.Vaskemaskinen  ”FREJA” er skænket af Naturskolen i Store Vildmose

Da Aabybro kommune blev større

Efter indvielsen af Gjøl-Øland dæmningen i 1919, blev Søengene forvandlet fra fjord til eng. Det indvundne land skulle være med til at skabe bedre kår den fattige befolkning.I 1939 blev den første pumpestation på Søengene indviet, og lige efter krigen i 1947 blev de første husmandsbrug opført.

Egnssamlingens samlinger består af

Maskiner og redskaber fra landbruget Redskaber der har været en del husholdningen i private hjem Maskiner og redskaber fraøvrige småerhverv Trav og travhistorie herunder dækkener sulkyer og hestevogne.

Om Travmuseet

Travmuseet indeholder en masse travlitteratur – med indbundne bøger med væddeløbsbladet helt tilbage til 1915, samt programmer fra alle Danske Banerog stor planche udstilling med derbyvindere og andre ekvipager der har præget travsporten.En del sulkyer og andet udstyr har været udlånt til optagelserne af Tarok filmen som har været med til at gøre Travmuseet landskendt.Materialer der findes på Travmuseum har også været udlånt til Ålborg Væddeløbsbanes 50 års Jubilæum og Jysk Væddeløbsbanes 90 års Jubilæum.Travmuseet har også adskillige dækkener fra forskellige stor løb endda et som er vundet i U S A af Nordjysk opdrættet hest som vandt Verden mesterskab ( Habib)

Strategi Egnssamlingen .

Egnssamlingen Aabybro. Egnssamlingen Aabybro er en lokalhistorisk samling for hele Jammerbugt kommune hvis hovedformål er at indsamle, renovere, registrere og udstille redskaber, maskiner og andre effekter fra landbrugs og industrisamfundet.Samlingen omfatter også en afdeling med Travsport og anden hestesport lokalt og regionalt.Effekterne er fra starten det 1900 århundrede og frem til vor tid, og illustrerer udviklingen i landbrugs og industrisamfundet.Travmuseet illustrerer udviklingen inden for hestesport og avl, med hovedvægt på trav. Egnssamlingen Aabybro bliver drevet af en interesseforening med frivillig arbejdskraft.  STRATEGI. Visionen er at gøre lokalhistorien til en tydelig medspiller i udviklingen af fremtidens. Opgaven er at transformere historien til vores egen tid, for at give mening, baggrund og dermed identitet. …

Læs mere