Vaskedag

Vaskebræt og balje. Gennem flere hundrede år havde husholdningerne vaskedage, hvor tøjet blev overhældt med vand og sæbelud, kogt i en gruekeddel og skrubbet på et vaskebræt og siden skyllet. Det var et utrolig hårdt arbejde især om vinteren, hvor kvindernes hænder blev frostsprængt af det kolde vand og hudløse af den stærke lud. Vaskevuggen. Fra cirka 1870 og frem kom der en række opfindelser, som gjorde storvasken lettere. Det var blandt andet vaskevuggen der blev opfundet og afløste vaskebrættet. En vaskevugge er en stor trævugge med en bevægelig indre del, hvor tøjet vaskes mellem de bevægelige dele. Det fik kvindernes hænder ud af det kolde vand. Denne vaskemaskine blev brugt …

Læs mere

Freja vaskemaskine

Jothinus Thomsen startede i Vadum som bødker i 1899, og i 1901 producerede han den første vaskemaskine under navnet “FREJA“. Det blev starten på en produktion som senere blev udvidet med tøjruller under samme navn. Der blev i årene op til afviklingen af fabrikken i 1955 produceret ca. 60.000 enheder.Vaskemaskinen  ”FREJA” er skænket af Naturskolen i Store Vildmose

Fjedervognen fra Vang Mark

Fortalt og doneret af Karen og William Christensen Fjedrevognens historie fortalt af Karen Christensen Mine bedsteforældre Maren Kirstine og Sivert Edward Laurits Christensen+ 8 børn, flyttede fra Nr. Sundby i 1916 til Vang mark. Ved den lejlighed blev denne vogn brugt. Jeg har ladet mig fortælle, at nogle af børnene sad pa flyttelæsset. Senere blev vognen flittigt brugt når familien drog til Kirke i bakkerne. Altså Sulsted kirke. Det sidste jeg har viden om er, at vognen blev brugt ved en tur til Store Vildmose for at se til tørvene. Det kunne være om de var tjenlige til at hente hjem. Dog er den ikke blevet brugt til tørvetransport, det havde …

Læs mere

ANKER Bogføringsmaskinen

Fortalt af Jens Dige, Aabybro ANKER bogføringsmaskinen der står på egnssamlingen, var et bogføringsmæssigt vidunder da den i midten af tresserne blev indkøbt til kommune-kontoret i Aabybro. Straksbogføring med ANKER I perioden fra ca. 1940 til 1960 var mange sognekommuner styret administrativt af en kæmner, der måske havde en pantefoged og en enkelt sekretær som medhjælp – og ikke mere. Efterhånden hændte det enkelte steder i landet der blev uregelmæssigheder i de kommunale pengesager og regnskabstal – det kunne skyldes alt fra uvidenhed og det at tingene voksede den enkelte over hovedet – til et økonomisk begær som ikke lod sig styre ! Fristelserne for kriminalitet var for store – mange …

Læs mere